Simremad

Vælg her

Mormors oksesteg med glaserede perleløg

Skrevet d. 19. august 2021

  • Antal
    • 6-8 personer
  • Ingredienser
    • 2-2,5 kg oksetykkam
    • Til braisering:
    • 1 porre, 1 løg, 1 gulerod,
    • 1 persillerod, 4 fed hvidløg
    • 2 liter vand evt. et skvæt vin eller lagerøl.
    • 350 g perleløg
    • 2 dl stegesky
    • 50 g smør
    • 1 spsk. sukker
    • Salt og peber
    • Kartofler:
    • 2 kg ovnstegte kartofler

Brun stegen af i gryden, til den er gylden hele vejen rundt. Tag den op, og brun urterne af, efter at de er skåret i tern. Læg nu stegen tilbage på urterne (braiseringsunderlaget), og hæld væsken i gryden. Lad retten simre et par timer ved lavt blus.

Tag stegen op og sigt stegeskyen. Drys evt. ca. 4 spsk. mel på toppen af skyen. Det opsuger fedtet og synker til bunds. Når det er sket, koges blandingen langsomt op. Lad den koge igennem, så eventuelle melklumper koger ud og jævner. Skyen kan jævnes yderligere med maizena eller bages op med en smørbolle.


Perleløgene blandes i skyen og vendes rundt med sukker, salt og peber i ca. 10 minutter. Skyen skal koge helt ind, så den kun hæfter på løgene. Smørret tilsættes, og perleløgene kan nu serveres som tilbehør til stegen.

Urterne fra braiseringen kan evt. lægges på fadet med det anrettede kød i skiver på den ene side og perleløgene på den anden.

Som tilbehør til retten anbefaler vi stegte kartofler, der er skrællet og skåret i både vendt i salt peber og lidt olie inden stegningen. De kan serveres med haricots verts eller anden garniture.