Lammeskanker m/couscous og et strejf af østens mystik
Skrevet d. 22. marts 2023
|
Krydr lammeskankerne med salt og peber og brun dem på alle sider i en ovnfast gryde med olie. Tag dem op af gryden og læg dem til side. Skær løg i strimler og steg dem i gryden, til de tager farve. Tilsæt finthakket hvidløg, spids-kommen, koriander og kanel og vend det rundt. Tilsæt skrællede, søde kartofler i tern, hakkede tomater, halverede rødløg, stjerne-anis, et halveret helt hvidløg og ½ liter vand. Læg skankerne tilbage. Kom låg på og lad retten simre i ovnen i 2½ time ved 160°C.
Efter 1½ time tilsættes abrikoser. Hvis der mangler væske i gryden, tilsættes mere vand. Smag til sidst til med salt.
|