Iberico Secreto

Iberico Secreto

Antal

Pris149kr.

Beskrivelse

Iberico Secreto

Secreto skåret af bryststykket er et flankelignende stykke kød, som er fladt og meget fedtmarmoreret. Kødet har struktur, men er mørt og meget saftigt. Smagen er dyb og intens – hvor grisens udendørs samt naturlige opvækst kan fornemmes og giver en enestående smagsoplevelse.

Iberico grisene er stærkt forbundne med områdets egeskove, hvor de lever fritgående året rundt og finder deres føde, som fortrinsvis består af forskellige typer agern. Det er en ideel føde, fordi netop denne griserace koncentrerer alle aromastofferne fra foderet. Desuden er det netop agernene, der giver den særligt eftertragtede fede og nøddeagtige smag til kødet.

500 g svarer til ca. 1-2 stk.

Information om Iberico gris:
Iberico-grisen stammer fra Den Iberiske Halvø, og går også under navnet sortfodsgrisen på grund af dens udseende eller Iberico belotta på grund af det, den spiser. Belotta betyder nemlig agern på spansk, og nødderne udgør en stor del af de fritgående grises føde.

Dyrene lever i naturlige omgivelser under åben himmel med enorme mængder plads – plads til at leve efter grisens naturlige instinkter. Den fritgående opvækst er medvirkende til, at der dannes fedtmarmorering i grisens muskelmasse, hvilket giver kød af særlig høj kvalitet.